Piccadilly Circus er hjertet i London og kan betegnes som en mindre rundkørsel, der forbinder Piccadilly, Shatesbury avenue, Regent Street og Coventry Street. Piccadilly Circus ligger i nærheden af en hel masse teatre og Soho. Piccadilly Circus kan sammenlignes med Times Square i New York. Det er et samlingssted med tæt trafik af busser, taxaer, biler og mennesker ikke mindst. Piccadilly Circus bliver ligesom Times Square oplyst af lysreklamer og neonskilte, hvilket er med til at skabe en helt speciel stemning, især om aftenen. På midten af torvet er der placeret en lille skulptur, som forestiller Anteros, som er guden for den gengældte kærlighed. Derudover er Piccadilly Circus omgivet af utallige kendte bygninger som fx London Pavilion og Criterion Teatret. Du kan desuden komme herfra og til fra undergrundsstationen Piccadilly Circus Station, hvor Piccadilly Line både kører mod vest og nordøst.
Hvad kan man lave ved Piccadilly Circus?
Hvis du besøger Piccadilly Circus i London på en solrig dag, så skal du uden tvivl placere dig selv ved fontænen og nyde den sjældne og specielle stemning, der er at finde på pladsen. Du kan sidde og observere de travle og multi-kulturelle mennesker og blive inspireret af deres forskelligheder. Derudover kan du bevæge dig lidt væk fra pladsen og besøge et af de mange teatre, der ligger i nærheden, eller studere nogle af de mange kendte bygningsværker, som også er at finde tæt på pladsen.
Du kan også finde mange restauranter tæt på og ved pladsen, hvor du kan forsyne dig selv samtidig med at du oplever det pulserende storbyliv. Piccadilly Circus kan både besøges om aftenen og om dagen, men du får to forskellige oplevelser ud af det. Om dagen er det hyggen der dominerer, men så snart mørket falder på og reklame- og neonskiltene lyser op, så er det en helt anden stemning du vil opleve.
Skriv en kommentar