• Meny
  • Meny

Anbefalede outlets

London er kendt for at huse nogle af verdens dyreste designermærker. Byen er ydermere kendt for at have nogle af verdens dyreste gader, hvis man ser på de forretninger, der har front ud mod gaden. Mærker som Armani, Gucci, Dolce & Gabbana osv. – alle mærker der hører hjemme i den dyre ende. Kan man virkelig ikke gå på shopping i London uden at skulle betale en formue for det? Jo det kan man sagtens. London har nemlig en masse outlets, hvor det er muligt at gøre sig et rigtig godt køb. Londons outlets giver dig mulighed for at købe noget lækkert tøj til en ganske overkommelig pris.

Store og gode outlets i London

Hvis man godt kan lide at se på flere forskellige mærker, så bør man tage i TK Maxx. Denne outlet har en masse mærker – der er både mærkevarer og ikke-mærkevarer – altså noget for enhver smag. På denne outlet er det vigtigt at have tålmodigheden i orden, da outletten godt kan synes lidt rodet og forvirrende. Men hvis du giver dig selv god tid, så kan du finde en masse lækkert tøj til næsten ingen penge – og det er jo det, der er fidusen med det hele. TK Maxx tilbyder bl.a. tøj, sko, brugskunst og meget mere.

Spis god mad på din shoppingtur

Sådan en shoppingtur kan være meget hård. Derfor er det vigtigt at få noget ordentligt at spise ovenpå sådan en shoppedag. London har en masse forskellige restauranter, men især Benihana’s gør et godt stykke arbejde. Her kan du få noget helt fantastisk mad til en ganske favorabel pris. Det bedste ved denne restaurant er, at din mad tilberedes lige foran dig, hvilket gør hele madoplevelsen meget autentisk. Helt klart et besøg værd, hvis du mangler et godt måltid mad.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *