Går din rejse til Skotland, så bør landets næststørste by Glasgow være et must på din liste.
Her kan du opleve en unik sammensætning af smuk arkitektur og kulturelle eventyr i særklasse, mens du lever dig ind i byens spændende og barske historie.
Glasgow centrum

Den centrale del af Glasgow er der, hvor der sker allermest. Derfor vil det være et perfekt område at bo, hvis du taget på ferie til Glasgow for at shoppe, nyde lækker mad på gode restauranter eller gå på natklub.
Gå gerne en tur ned ad hovedgaden, Sauchiehall Street, som er et af de mest kendte shopping-distrikter i Glasgow. Her finder du et hav af butikker med alskens varer, lokale attraktioner samt et bredt udvalg af små, hyggelige gæstehuse.
Hvis du leder efter en mere eksklusiv shopping-oplevelse, så læg vejen forbi indkøbscenteret Buchanan Galleries, hvor de fineste mærkevarer befinder sig.
I området omkring Sauchiehall Street er der liv og glade dage, og det vrimler med natklubber. Du vil også finde masser af underholdning i form af teatre, pubber og barer, hvor du kan nyde livemusik og drikke et ægte glas skotsk whisky fra et af de mange destillerier i området.
Historisk set byder centrum desuden på en smuk arkitektur med mange fine bygninger i art deco-stil samt elegante gamle te-saloner, der er meget velbesøgte af både turister og lokale.
I udkanten af centrum finder du den historiske bydel Merchant City, hvor du kan lære om Glasgows arkitektur og fortid.
To af de mest populære attraktioner her er Glasgow Gallery of Modern Art og St. Mungo Museum, som byder på henholdsvis kunstudstillinger og en udstilling om religionshistorie. Hver sommer afholdes Merchant City Festival, hvor gadekunstnere, cirkusartister og livemusik fylder gaderne.
Clayton Hotel Glasgow

Hvis du går og overvejer: ”Hvor skal jeg bo i Glasgow?”, så er der en bred buffet af hoteller at vælge imellem i centrum.
Clayton Hotel Glasgow er et rigtig godt bud med sin centrale beliggenhed, og hvis du har bilen med på rejsen til Skotland, så er du mindre end 10 minutters kørsel fra underholdningsarenaen SSE Hydro og det smukke torv George Square.
Hotellet tilbyder en hyggelig kaffebar og café samt en bar, hvor du kan nyde en kølig drink sidst på dagen. Du er også kun en kort gåtur væk fra offentlig transport. Du kan vandre til St Enoch Station eller Bridge Street Station på mindre end 10 minutter.
Se flere billeder af værelser og priser
Glasgow East End

I den østlige del af Glasgow finder du et område med en dejlig behagelig atmosfære skabt til fordybelse og ro. Her er tale om en meget akademisk bydel, da du finder både Caledonian University, School of Art samt University of Strathclyde i området, og det er især her, at Glasgows studerende har deres liv og daglige gang.
Er du kulturelt interesseret, så gå med fordel på opdagelse i de mange biblioteker, der gemmer sig rundt omkring, eller besøg et af teatrene. Hvis du foretrækker parker og grønne områder, så ligger Kelvingrove Park lige i nærheden, og det samme gør Glasgow Botanical Gardens, som bestemt er et besøg værd.
Længere mod øst finder du yderligere et bredt udvalg af spændende historiske attraktioner, som inkluderer den imponerende Glasgow Cathedral og den tilhørende victorianske kirkegård Necropolis.
Der vil også være noget for den sportsinteresserede, for det kendte fodboldstadion Celtic Park befinder sig heller ikke langt væk – stedet, hvor topholdet Celtic FC spiller deres hjemmekampe.
Fraser Suites Glasgow

Fraser Suites Glasgow vil være et rigtig godt bud på et overnatningssted i Glasgow. Hotellet tilbyder lejligheder, som er indrettet i luksusstil, og her kan du glæde dig over mange faciliteter såsom eget tekøkken samt vaskemaskine og tørretumbler. Selve hotellet byder også på en restaurant og et fitnesscenter.
Beliggenheden er ligeledes god, og du er i gåafstand fra både centrum, George Square og den livlige Buchanan Street. Den offentlige transport finder du også lige i nærheden. St Enoch Station befinder sig kun 8 minutters gang væk.
Se flere billeder af værelser og priser
Glasgow West End

Vælger du at besøge den vestlige del af Glasgow på din rejse til Skotland, vil du finde en lokalbefolkning med en meget markant skotsk dialekt. Det er især her, at de mere velhavende borgere holder til, og det vil du blandt andet kunne se på de mange fine bygninger og eksklusive hoteller i området.
Der er også mange kulturelle attraktioner at udforske i bydelen. Læg gerne vejen forbi det famøse Clydeside-destilleri, hvor du kan få en rundvisning og lære mere om whisky-fremstilling, eller besøg det ikoniske Riverside Museum, som fortæller en interessant historie om skibsbygning.
Er du til shopping, bør du tage forbi Byres Road-distriktet, som byder på mange fine butikker. Du finder også en skøn natur i denne bydel. Parken Glasgow Green ligger lige i forlængelse af den berømte River Clyde, som engang var knudepunkt for skibsbygning. Du kan slentre en tur langs floden igennem det grønne, eller du kan nyde en medbragt madkurv i parken.
I midten af Glasow Green finder du museet People’s Palace. Her kan du spendere en eftermiddag på den spændende udstilling om Glasgows industrielle fortid. Til museet hører også en hyggelig drivhus-café, hvor du kan nyde en kop kaffe eller te.
Crowne Plaza Hotel Glasgow, an IHG Hotel

Crowne Plaza Hotel Glasgow, an IHG Hotel kan stærkt anbefales som overnatningssted på din ferie til Glasgow. Her er tale om et hotel i et af de bedste områder, hvor alle faciliteter er i luksusstil.
Her kan du opleve sand selvforkælelse, for hotellet tilbyder både spa, hot stone-massage, ansigtsbehandlinger og body wrap-behandlinger.
Ud over dette finder du en lækker restaurant, en indendørs pool, et motionscenter samt en bar. Som en ekstra bonus er du i gåafstand fra det nærliggende udstillings- og spillested Scottish Exhibition and Conference Centre, som også har en tilhørende station.
Se flere billeder af værelser og priser
Glasgow South

Den sydlige del af Glasgow har været igennem en rivende udvikling, og hvor byen før i tiden var præget af barsk industri, fattigdom og kriminalitet, blomstrer den nu op i rigdom og smukke omgivelser. Landskabet bliver heller ikke meget kønnere end her, syd for floden Clyde.
Søger du et roligt område at bo i Glasgow, så er dette et godt valg, da du her er lidt tilbagetrukket fra centrums leben og støj. Det betyder også, at der er lidt længere mellem hotellerne og stationerne, men du vil stadig have let ved at komme rundt med offentlig transport via de mange regelmæssige busser.
Her er flere spændende turistattraktioner at besøge. For den kunstinteresserede vil især Bellahouston Park været et must. Her finder du det fantastiske House for an Art Lover, som er en storslået ejendom med en malerisk og rustik charme.
Bygningen ligger i prægtige omgivelser, der minder om den skønne engelske countryside, så du helt glemmer, at du befinder dig i en storby. Hvis du holder meget af arkitektur, vil du måske også bemærke bygningens stil. Den er nemlig designet af Charles Rennie Mackintosh – en af Skotlands største kunstnere og arkitekter i historien.
Number 10 Hotel

Hvis du tænker: ”Hvor skal jeg bo i Glasgow?”, så bør du bestemt se nærmere på Number 10 Hotel. Der er ikke mange hoteller at vælge imellem i det sydlige Glasgow, men her er tale om en sand perle, der både byder på restaurant, bar, en terrasse og en tilhørende have.
Beliggenheden er rigtig fin, og du kan gå til det grønne område Hampden Park, som befinder sig blot en kilometer fra hotellet.
Den nærmeste station, Glasgow Crosshill Station, er kun 4 minutters gang væk, og hvis du har bilen med på ferien til Skotland, så kan du køre til Glasgow centrum på under 10 minutter.
Se flere billeder af værelser og priser
Glasgow Northwest
Den nordvestlige del af Glasgow kaldes også ”Porten til højlandet”, og det skyldes, at det berømte skotske højland med sin storslåede natur nærmest er i berøringsafstand herfra. Både søen Loch Lomond og den smukke by Inverness kan du nå på ganske kort tid i bil.
Du vil også finde mange grønne områder i selve bydelen. Blandt andet Knightswood Park har en tilhørende golfbane, hvis du ønsker at prøve kræfter med den karakteristiske sportsgren, som Skotland især er kendt for.
Er du interesseret i arkæologi, så læg vejen forbi Victoria Park, hvor du kan opleve The Fossil Grove. Her kan du se en spændende udstilling af en gruppe plantefossiler, som blev opdaget i 1887.
Fossilerne indeholder de forstenede rødder og stubbe af elleve uddøde Lepidodendron-træer. I parken finder du også en smuk blomsterhave.
Radisson RED Glasgow

Når det gælder overnatningssteder på din ferie til Glasgow, så kan Radisson RED Glasgow klart anbefales. Hotellet er indrettet i luksusstil, og faciliteterne er mange.
Blandt andet finder du en kaffebar, café, bar, lounge, snackbar og delikatesse samt en terrasse og et fitnesscenter.
Værelserne er moderne indrettet med din komfort in mente, og beliggenheden er tæt på både byliv, oplevelser og offentlig transport. I nærheden finder du underholdningsarenaen SSE Hydro samt stationen Kinning Park, som begge er i gåafstand.
Se flere billeder af værelser og priser
Glasgow North

Helt oppe mod nord finder du et netværk af smukke kanaler, som udgør grænsen til det smukke skotske højland længere mod nord. Hvis du er i bil på din ferie til Skotland, vil denne bydel være det perfekte udgangspunkt for at udforske naturen og de storslåede landskaber, som Skotland byder på.
Motorvejen kører dig lige forbi kendte naturattraktioner såsom Loch Lomond og Loch Ness, hvor du kan gå på jagt med børnene efter det famøse søuhyre Nessie. Besøg også den smukke slotsruin Urquhart Castle, som er en historisk perle, der befinder sig lige ved Loch Ness.
I selve bydelen vil du også være tæt på mange skønne grønne områder. Gå en tur i Kelvingrove Park, eller tag et smut forbi Glasgows botaniske have, hvor du kan finde spændende planter fra hele verden.
Maldron Hotel Glasgow City

Der er mange overnatningssteder at vælge mellem i den nordlige del af Glasgow, og Maldron Hotel Glasgow City er et af de bedste. Her kan du få glæde af de mange luksusfaciliteter, som både inkluderer et fitnesscenter, en kaffebar, en cafe, en bar og en lounge.
Værelserne er indrettet i komfortabel og moderne stil, og du er heller ikke langt fra attraktionerne i området. Er du i bil, kan du køre til arenaen SSE Hydro på mindre end et kvarter.
Beliggenheden er desuden tæt på offentlig transport, og du kan nå Buchanan Street Station eller Cowcaddens Station på kun 6 minutter til fods.
Se flere billeder af værelser og priser
Finnieston
Finnieston er det område i Glasgow, som af de lokale bliver betragtet som det bedste og mest hippe sted at bo og feste. Det er også en ideel bydel at besøge som turist, da du her finder et kæmpestort udvalg af pubber, restauranter og barer.
Her kan du især få stillet din appetit på både oplevelser og lækker gastronomi. Finnieston er nemlig et paradis for mad-elskere. Her kan du opleve unikt sammensatte menuer – især på The Strip, som kombinerer de bedste madboder, spisesteder og butikker for enhver smag. Kombiner gerne dit måltid med lækker øl, vin eller lokalt fremstillet whisky i særklasse.
Vil du gerne opleve Glasgows mere kreative side, så gå en tur ad Hidden Lane. Her finder du mere end 100 forskellige atelierer for lokale kunstnere, musikere og træarbejdere. Der vil også være rig mulighed for at finde en god koncert i Finnieston.
Området er nemlig velbesøgt af internationalt turnerende bands eller musikere, og de to spillesteder SSE Hydro og SWG3 ligger lige i nærheden.
Village Hotel Glasgow

Village Hotel Glasgow er et skønt hotel i Glasgow, som både tilbyder en restaurant med internationale retter på menukortet, en bar og lounge, en indendørs pool og et moderne motionscenter.
Også beliggenheden er helt central, og du kan gå til underholdningsarenaen SSE Hydro på under et kvarter. Offentlig transport befinder sig kun 11 minutters gang væk i form af Kinning Park Station eller Cessnock Station.
Se flere billeder af værelser og priser
Skriv en kommentar