Bestill hotell hos Hotels.com
Bestill hotell hos Hotels.com

Harrods er et kæmpe stormagasin lokaliseret i Knightsbridge i den vestlige del af det centrale London. Harrods blev grundlagt i 1834 og startede oprindeligt som værende en grøntsags forretning, men har i dag udviklet sig til at være Europas største stormagasin og et eksklusivt et af slagsen, som sælger alt mellem himmel og jord til alle aldre, køn, typer og størrelser. Du kan nemlig købe de mest essentielle ting i Harrods, men der findes absolut også ting, som du ikke engang vidste eksisterede. Du kan købe både tøj, smykker, mad, vin, tilbehør, elektronik, sko, legetøj, make-up, parfumer og meget meget mere. Der findes ingen grænser for, hvad du kan finde i Harrods og derfor er det bestemt et sted, der er værd at besøge, når du befinder dig i din livlige storby London.

Bliv imponeret af det fantastiske udvalg

Selvom Harrods er ligesom den syvende himmel for shopaholics, så er det bestemt også et besøg værd, selvom man ikke er interesseret i at shoppe. Du kan blot nøjes med at ose i det fantastiske stormagasin og blive imponeret af det enorme udvalg, der er at finde. Apropos enorm, så skal du ikke blive flov, hvis du farer vild, da stormagasinet er så enormt, at det næsten er umuligt at finde rundt uden et kort. Harrods repræsenterer i den grad luksus og skiller sig derfor ud fra andre stormagasiner.

Hele deres udvalg af både mad, tøj, legetøj, elektronik osv. er udført i luksuriøs og eksklusiv stil, hvilket gør oplevelsen endnu mere ekstravagant. Harrods har i alt hele syv etager og var faktisk den første bygning i verden til at få installeret rulletrapper, hvilket er noget både kunderne og medarbejderne er glade for i dag, da Harrods rummer mere end 330 forretninger. Læs også mere om shopping i London.

Detaljer:
Artiklen blev skrevet den , i kategorien Shoppingcenter.

Skriv en kommentar