• Meny
  • Meny

Hvor bør man bo i London – anbefalede områder og bydele

London er en meget stor by og hvis man blot skal på ferie eller på weekendtur, er det altafgørende, at du vælger det rigtige område at bo i. 

I denne guide vil vi give dig en kort beskrivelse af de bedste områder af London samt en liste over gode hoteller til rimelige priser. 

Man kan ikke vælge et bestemt område af London og kalde det det bedste. Hvert område har sin stil og charme og valg af områder kommer derfor an på, hvem du er, hvad du gerne vil lave og så selvfølgelig dit budget. 

Seværdighederne er spredt ud over det meste af byen, så der er mange forskellige muligheder, afhængig af hvad du er mest interesseret i. 

Vi har dog udvalgt et par af de bedste områder her så læs videre og find ud af hvilket, der passer dig og dine ferieplaner bedst. 

Covent Garden

Covent Garden ligger stort set i midten af London og er et af byens bedste områder. Området ligger i gåafstand til næsten alle de store seværdigheder, som man skal se som førstegangsturist. Er du i byen for at se en af de store musicals er området også perfekt, da det ligger tæt på West End med alle de store scener. 

Selve Covent Garden, og Seven Dials, der ligger lige i nærheden, er fyldt med stemning, spændende butikker, dygtige gadekunstnere og mange lækre restauranter. Hvis du har lyst til at udforske nattelivet, så ligger Soho heller ikke langt derfra. Samtidig ligger Trafalgar Square, der efterhånden betragtes som Londons centrum kun 7-800 meter. Du kan læse mere om Trafalgar Square og alle de ting du kan opleve i denne guide fra Berlingske

Et af de bedste hoteller i området er The Strand Palace Hotel der ligger lige midt i Covent Garden og samtidig ikke koster det hvide ud af øjnene. Hotellet stammer fra 1909 og er både hyggeligt og elegant.

Hotellet er kendt for sin smukke art deco-indretning og elegance. Samtidig har hotellet også alle de faciliteter man kunne ønske sig som restaurant, pæne værelser, fitnesscenter osv. 

Se flere billeder af værelser og priser

Shoreditch & Brick Lane

Dette er et af de mest kendte områder af London og er perfekt for de yngre rejsende, da det er et område kendt for sin unikke stemning med street art, markedet ved Brick Lane, gode billige restauranter og et hektisk natteliv.

Netop på grund af det meget aktive natteliv, kan der være en del larm i weekenderne om aftenen og natten så det er nok ikke det bedste område for børnefamilier. Men hvis du er til fest og farver, er dette det perfekte område for dig. 

Et rigtig godt hotel i dette område er The Hoxton Shoreditch. Dette boutiquehotel ligger lige midt i området og har dejlige værelser til rimelige priser.

Værelserne har parketgulve, store spejle og er indrettet i moderne stil. Hotellet har en restaurant hvor man kan få en typisk English breakfast med det hele – perfekt tømmermandsmad! Men selvfølgelig har de også en masse andre ting på menuen.

Se flere billeder af værelser og priser

Camden

Camden ligger i det nordlige London og er kendt for at være rockens fødested i England.  Camden er et område med et mere råt udseende end resten af London med gader fyldt med graffiti, farverige butikker og flot udsmykkede bygninger.

Du finder noget af det bedste streetfood i London i Camden-markedet. Det er i det hele taget et område, hvor der sker noget hele døgnet så igen, nok et område, der bedst for yngre rejsende eller rejsende, der godt kan lide at der sker noget omkring dem. 

Hotellerne her i området er lidt billigere end i mange andre områder af London så du kan virkelig få noget for pengene. Vi anbefaler for eksempel Camden Enterprise Hotel, der er et hyggeligt hotel lige midt i Camden med en bar og lounge og tæt på for eksempel London Zoo samt markedet. 

Se flere billeder af værelser og priser

Victoria

Victoria ligger meget centralt i London og er et godt område, hvis du kun er i byen i et par dage. Områdets centrale placering gør det nemt at komme rundt til fods til alle seværdighederne.

Victoria ligger tæt på Buckingham Palace, St. James’ Park, Big Ben og Houses of Parliament, alle indenfor en 20 minutters gåtur. Området er derfor et oplagt valg hvis det er dit første besøg i London eller hvis du blot er taget til byen til en hurtig weekendtur.

Victoria station er en af de store knudepunkter for tuben, hvilket gør det nemt at rejse rundt i London, hvis du vælger at bo her i en længere periode. 

Der er mange lækre hoteller i Victoria til rimelige priser, for eksempel The Windermere Hotel, der er et familiedrevet hotel og brasserie, blot få minutters gang fra Buckingham Palace, Westminster-katedralen og parlamentet samt metrostationen Victoria.

Alle værelserne er indrettet i typisk britisk stil og hotellet har en hyggelig restaurant, et bibliotek og ikke mindst, gratis morgenmadsbuffet. 

Se flere billeder af værelser og priser

Andre gode områder i London:

Kensington & Chelsea

Disse to områder er blandt de mere fornemme i byen og beboere her betaler dyre penge i husleje. Dog er prisniveauet for hotellerne i området ikke meget dyrere end resten af byen, hvilket gør det til et attraktivt område. 

Kensington og Chelsea er især velegnet for børnefamilier, da områderne er rolige og sikre og samtidigt ligger det tæt på en lang række seværdigheder.

Er du interesseret i museer, så ligger der en hel stribe af dem her, for eksempel Natural History Museum, Science Museum og V&A.

Er du til musik og underholdning, så anbefaler jeg, at du kigger nærmere på Royal Albert Hall og deres program. Den fantastiske koncertsal er helt klart et besøg værd. 

Notting Hill

Bydelen Notting Hill blev verdenskendt i filmen af samme navn med Julia Roberts og Hugh Grant i hovedrollerne. Notting Hill er især kendt for sit marked på Portobello Road og sine ikoniske byhuse i alverdens farver.

Området ligger lidt væk fra det centrale London og det gør området mere stille og roligt, bortset fra om lørdagen, der er markedsdag og hvor bydelen bliver fyldt op af både turister og lokale beboere.

Én weekend om året forvandles Notting Hill dog et stort karneval og i den weekend er der ekstremt mange mennesker i gaderne. 

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *